Klage over "fantasi væsner"

Du har sikkert prøvet det. Tandfeen lagde en krone for lidt, påskeharen havde gemt dit æg alt for godt - eller har Ole luk'øje svigtet dig igen? Måske havde du været artig hele året - men julemanden glemte dig, eller nissen på loftede spiste grøden men lavede stadig ballade? Lovede Peter Pan dig en flyvetur som du aldrig fik, eller kom storken med en lillebror i stedet for en lillesøster?

Bare rolig, du er ikke alene ! Jeg har ikke fundet et sted hvor man kan klage over disse figure, men ligesom alle andre steder, så når klagen jo sikkert ikke frem alligevel. Så nu giver jeg dig muligheden for at klage, lige her! 

For at åbne lidt op for de folk, der ikke tror på disse figure, får i nu også muligheden. 
Betalte du for en rejse, uden at se Loch Ness-uhyret? Skubbede Den Afskyelige Snemand dig ned fra bakken, da du stod på ski, eller nåede du ikke at tage et billed af den ufo du så? Fik du en dårlig reinkarnation eller har en dæmon besat din cd afspiller, så der kun kommer Nik og Jay ud? Åbnede bjerget ikke da du sagde "Sesam sesam luk dig op" eller fløj heksen ikke til Bloksbjerg? Hvis du har et spøgelse der larmer lidt for meget, eller en drillenisse der gemmer dine nøgler, er du også velkommen. 
Er du utilfreds med noget du har oplevet, med disse upålidelige væsner, så smid en klage. Jeg lover at de vil blive læst, men jeg kan ikke love at der sker noget i sagen, udover at jeg får mig et godt grin på jeres bekostning. Til gengæld får du sikkert en historie som du kan grine af. En rigtig vind-vind situation

Religiøs overbevisning

Jeg behøver ingen højere magter, for at få min bøn hørt. Selv ikke jeg fortjener, at mine bønner ej bliver hørt. Man kan tale om spildte bønner, og man kan tale om fornuft. Jeg behøver ingen højere magter, for høre min egen bøn.

Jeg er min egen værste fjende.
Kun jeg kan grave min egen grav,
og hælde ulykkens sorte maling udover hele min verden.
Jeg er den eneste der kan forpeste hele mit liv,
alt imens jeg sårbar og nøgen står og ser til.

Jeg er min egen lykkesmed.
Kun jeg kan finde lykken,
og drikke lidt af livets kraftfulde eliksir.
Jeg er den eneste der kan finde lykken i mit indre,
for kun med mig selv, dybt i mig selv, er jeg lykkelig.

Jeg er min egen tryllekunstner.
Kun jeg kan få magien til at ske,
og se hvordan ondt og godt harmonere med hinanden i dette spil.
Jeg er den eneste der har det magic touch,
når det drejer sig om at male livets vej med fingermaling.

Jeg behøver ingen religiøs overbevisning, for at finde roen dybt i mig selv. Selv jeg kan digte historier, fortælle farverige eventyr. Man kan tale om spildte bønner, og man kan tale om fornuft. Jeg behøver ingen højere magter, for jeg er min egen herrer.

Du åbnede mine øjne.

Du åbnede mine øjne. For virkelighedens grumme ansigt. Lærte mig at livet er en dans på roser, og at jeg med garanti vil stikke mig. Du lærte mig, at mennesker er onde. At det vi kalder paradis på jorden, blot er helvedet i forklædning. Du viste mig den barske sandhed, viste mig dine ar på krop og sjæl. Jeg fældede forsigtigt en tårer i mørket, da du viste mig, den værste sandhed af dem alle. At du ikke altid har været lykkelig. Mit hjerte knuste, da jeg indså. At smilet på dine læber blot var en opdigtet løgn. Men før jeg nåede at reagere, redde dig fra helvedes ild. Der lyste dine øjne op. Som et lyn fra en blå himmel, stod du foran mig i al din pragt. Havde jeg ikke kendt dit ansigt, ville jeg havde troet du var en engel. Din selvtillid strålende ud ad dig. Du rettede dig langsomt op, fik en stærkere rygrad, og blev pludselig fem centimeter højere. Din latter dansede bragende igennem mørket i takt med dine fødder, ødelagde alle mine frygte, som du selv havde skabt. Du gav mig briller på, og mine øjne åbnede sig straks mere. Tillod mig at se, hvad du egentlig hele tiden havde prøvet at vise mig.  At verden er hvad vi gør den til. Og livet er vores eventyr. Vores opvækst er en legeplads, hvor man selvfølgelig kan slå hul på knæet imens man kravler rundt. Og det hænder, at arret aldrig forsvinder, men derfor skal vi stadig lære at gå. Og hvis vi virkelig ønsker det, kan vi danse som du. Med oprejst pande, og flyvende hår lokker i vinden. Og mens vi danser der, på vej igennem livet. Der glemmer vi ofte, det lille ar. Så når solen igen begynder at stige op imod sky, så husk dig selv. Husk hvor du kom fra. Hvem du engang var. Og ikke mindst. Mind dig selv om, hvor du gerne vil hen. Så jeg er dig taknemmelig. For at have vist mig dansen. For at være vokset. Du åbnede mine øjne. For virkelighedens sandfærdig ansigt.