Min ven..

Det er med stolthed i stemmen jeg kalder dig det. Smilet på mine læber er ægte, og du er grunden til det. Når jeg er trist og dagen er grå, finder jeg dine bøger frem. Dine ord fylder mig, og du river mig rundt i dit univers. Men de vigtigeste ord i bogen, er de aller første. Du skrev engang en linje eller to til mig, og de ord sidder i mit hjerte. Jeg smiler for mig selv, når jeg læser dem, ja endda bare når jeg tænker på dem, som nu. Jeg beundre dig. For dine ord, men ikke mindst dit væsen. Sjældent har jeg mødt en person, der rør mig så meget som du. Du er en passiv person i mit liv, det er sjældent vi snakker. Men hvergang vores veje krydser, klikker vi igen. Snakker som havde vi aldrig gjort andet. Pjatter og joker, som var vi med i et stand up show. Dette er sjældent, dette er værd at passe på og værne om. Jeg håber vores veje aldrig skilles helt, og at vi på kryds og tvæs altid vil mødes.

Mine stemmer.

Jeg har disse her stemmer, stemmer der kommentere hver en lille ting. Stemmer der fortæller mig at jeg er uduelig og intet værd. Mine stemmer er ikke søde, de råber og skriger i munden på hinanden. Sviner mig til. En enkel beder mig om at skade mig selv, mens en anden siger jeg burde ende mit liv. Jeg ved de tager fejl, men alligevel lytter jeg engang imellem. Før i tiden, gjorde jeg alt de sagde. Hoppede og sprang for dem. Men jeg er klogere nu. Jeg er ældre. Jeg ved de ikke er virkelige, ved at det blot er min sygdoms spil. En leg, min hjerne leger med mig, og jeg vil ikke lege med længere. Jeg har fået nok, nok at død og ødelæggelse. Nok at mine stemmer. Så jeg siger stop, hold og la'vær. Men de er der stadig. Stemmerne. stille og rolig i baggrunden. Mon de nogensinde forsvinder helt?

Drømmen.

Hun prøver igen. Prøver at finde drømmen. Hun har mistet den i farten, i forsøget på et bedre liv. Hun har dog glemt sig selv, glemt det der engang betød alt for hende. Hun må indrømme at livet er godt, men der mangler blot noget. Drømmen. Det er den der mangler. Hun prøver at finde drømmen frem, men husker nærmest ikke hvad den handlede om. Måske finder hun den engang, drømmen. Den der engang betød alt.