torsdag den 22. august 2013

På mine skuldre.

Mine skuldre er sænket, og bøjet.
På dem ligger mere vægt end et menneske normalt kan bære.
Jeg er tit overbevidst folk kan se hvad jeg bære rundt på.
Se mine dæmoner og se mine smerter.
Jeg prøver at smile, på trods af smerten.
Smerten fra mit hjerte - som jeg nu bære på mine skuldre.
Smerten ligger på mine skuldre, da mit hjertes sten er for stor.

Mit hjerte bære det der er nært.
Det som gør mest ondt og som er tættest på.
Mine skuldre tager resten samt dæmonerne.
Dæmonerne kvæler mig, hænger rundt om min hals.
River i mit hår og flænser det af.
Jeg dækker min hals med tørklæder så ingen ser.
De mærker, som dæmonerne har lavet.

Jeg prøver at rette mig op, få mine skuldre i vatter.
Men de falder sammen, giver op.
Vægten er for tung, og jeg er for svag.
For svag til at jage dæmonerne bort og gøre op med fortiden.
Jeg tør ikke se dem i øjnene, og lugte til deres rådne duft.
Lugten bringer kvalmende følelser frem, blot jeg drejer mit hoved.
Jeg prøver at se ligeud, og gå den lette vej.

Jeg vælger den lette vej, den nemme vej i livet.
Jeg drejer ikke, i frygt for sammenstød med mine dæmoner.
Dæmonerne griner, griner af min svaghed.
De ser alle fejl, alle mangler.
Ser når jeg begår samme fejl, som startede det hele.
Fejlen som satte dem på mine skuldre.
Så de for evigt kan tvinge mig til at vælge den lige vej.

Kan du se mine skuldre er tunge og bøjet?
Kan du se det lig af en dæmon på mine skuldre?
Kan du høre den hylende lyd af smerte?
Kan du lugte den rådne duft, af menneske død som hænger i luften?
Kan du smage kvalmen der sniger sig op af halsen?
Kan du se hvad jeg bære rundt på?
Kan du se, hvad jeg ser, når jeg kigger i spejlet?

Dansen.

Du kender udmærket godt sangen,
du har hørt den så mange gange før.
Du kender trinene som du skal følge,
dem har du lært fra du kunne gå.
Du følger blindt de rigtige trin,
de andre kender vel dansen bedst.
Du danser rundt, dog uden følelses.
Hører du overhoved sangen længere?
Når du træder forkert i dansen,
retter de på dig, viser dig de rigtige trin.
Du må ikke begå en eneste fejl,
der er ikke råd til at træde ved siden af.
Som en dukke smiler du stort,
mens du flyver hen over dansegulvet.
Men dansen er ikke sjov længere,
faktisk er du kommet til at hade den.
De fortæller dig at du ikke har råd til chancer,
du bliver nød til at følge de trin du har lært.
De forstår ikke hvad dansen virkelig betyder,
meningen blev væk, da dansen blev lært af andre.
Du får kun en chance i livets dans,
og du burde ikke spilde den på andres sang og dans.
Lær din egen, og træd forkert.
Først der vil du først virkelig forstå,
hvad det betyder at danse med lidenskab.

Dine rigtige venner.

Ved du hvem der er dine rigtige venner ?
Dem du kan vende ryggen til, uden at de blir fjender.
Dem du kan stole med dit liv på,
Som også er der når livet er grå.
Ved du hvem du kan betro dig til,
uden at du bliver skudt i ryggen af en pil.
Dem du altid kan regne med når livet er noget lort,
også selvom du måske noget slemt har gjort.
Dem du altid til kan ringe og skrive,
dem du kan lave al ting sammen med, kedelige og aktive.
Dem du kan lave alt og intet sammen med,
hos dem kan du holde hvile, holde en pause og få fred.
Hvem du hvem disse venner er ?
for så ville jeg beholde dem hvor du ser.

Dø ung.

Jeg håber at jeg dør ung,
uden det store stress og jag.
Uden de berømte sidste ord,
eller det sidste sukkende åndedrag.

Jeg håber at jeg dør ung,
Inden jeg når at få rynker.
Inden mit hår når at blive gråt,
eller mine tænder falder ud.

Jeg håber at jeg dør ung,
uden jeg behøver have smerter.
Uden jeg behøver tage afsked,
eller at jeg behøver ønske mig død.

Jeg håber at jeg dør ung,
Inden jeg når at miste mine kære.
Inden jeg intet kan gøre selv,
eller før jeg når at hade hele verdenen.

Jeg håber at jeg dør ung,
mens jeg stadig elsker livet.
Mens jeg et er mit ens,
og mens jeg har det godt.

Den kunstige.

Din hud er brun, som havde du været en uge i syden. Dine kinder skinner i solen mens man kan se din tydelige kant rundt i ansigtet. Du går i dyrt designer tøj, gemmer dit usikre jeg væk, når det kunstige hår er sat op. Du bilder dig selv ind du gør det for din egen skyld, du vil jo gerne være lidt lækker. Du glemmer bare konsekvenserne af dine valg. Huden der begynder at rynke før du fylder 30 og håret der langsomt falder af på grund af alle de kemikalier du smider i hver månede. Du er sikkert meget smuk, bag hele denne forestilling du putter på hver morgen. Men jeg ville aldrig vågne op, og se dit ansigt i min pude.

Min krop er nok en smule bleg, men solen har givet mig en gylden glød. Du ser ingen kant efter make up, naturen har givet mig hvad jeg behøver. Jeg har ingen grund til at style mig op hver dag, engang imellem til fest må være nok. Mit tøjskab er længe fint, uanset hvad mærker det indeholder. Jeg prøver at bilde mig selv ind jeg gør det for min egen skyld, men alt i alt er jeg bare tilfreds med mig selv. Jeg behøver hverken en masse make up eller ekstra hår, jeg acceptere min krop og smiler når jeg falder i søvn. Jeg har ingen at imponere udover fyren der kysser mit eget ansigt godmorgen når solen står op.

Jeg har prøvet dine ting, din make up og din stil. Men jeg blev hverken mere lykkelig eller mere smuk af den grund. Skønhed kommer indefra, igennem øjnene der smiler og munden der leer. At du er glad og hviler i dig selv, er det smukkeste på denne jord. Så drop spartelmassen og den unaturlige farve. Gid det tid og skønheden vil komme af sig selv.

Som den kære sys siger “Sluk for youtube og kom ud i solen, flash dine blege ben og sommerkjolen”

onsdag den 21. august 2013

Øjeblikket.

Snigende trænger den sig ind på mig,
skønt jeg er fuldstændig forberedt på hvad der vil ske.
Langsomt, nærmest krybende kommer den,
kræver sin ret til pladsen omkring mig, inden i mig.
Stille, som en uskyldig baggrundsstøj,
starter den, før lyden pulsende bliver højere.
Som høje hjerteslag der banker for mit indre øre,
begynder den rytmiske trommen at flyve imod mig.
Stemmerne begynder at skrige mig ind i hovedet,
viberationerne virker påtrængende på min krop.
Jeg overgiver mig fuldstændig til øjeblikket,
lytter bare til ordrerne der flyver rundt omkring mig.
Min krop falder hurtigt ind i rytmens slag,
mens min tunge kaster med stødende ord.
Et lille smil danser legende på mine læber,
mens jeg nyder musikken der flyder hele min verden.