afvist

Smidt for porten, afvist på det groveste. Ikke egnet til udgivelse, hvad giver i mig? Mine bedste tekster, lidt af hver en skuffe, intet kan bruges, intet er godt nok. Føler mig som en taber, et nul i rækken af store flotte tal. Skal man blive ved, og sikkert få flere nederlag. Eller lade drømme være store drømme, og altid fortryde man intet gjorde ved det? Jeg er for første gang blevet afvist. Har fået stukket en kniv i mit hjerte. Det bløder og gør ondt, og jeg sidder midt i svineriet og slikker mine sår. Siger at næste gang siger de at jeg er egnet. At mine ord er noget værd. Jeg håber. Men indtil videre, er og bliver jeg, afvist.

en blogger, forklædt som drømmer.

Jeg drømmer ofte,
jeg er vel det de kalder for en drømmer.
Jeg flygter fra virkeligheden,
ind i min egen lille verden.
Hvor krig er et ukendt ord, og hvor mine ord bliver hørt.
Jeg drømmer om at blive udgivet.
Ikke for at være kendt, men for at vise verden at det mørke og dyster, er smukt.
Vise at det er iorden at være deprimeret,
og miste livsmodet til tider.
At det er okay at være bange,
og at livet ikke altid er en dans på roser.
Jeg gider ikke sukkersøde kærlighedserklæringer,
modetips og sundhedskure.
Jeg har noget vigtigere at fortælle,
vigtigere hvis du spørg mig.
Jeg er vel bare en sølle drømmer,
en drømmer, der drømmer, om at blive hørt.
Hørt af dem der kender det, jeg skriver om.
Hørt af dem, der aldrig nogensinde kommer til at opleve det, jeg skriver om.
Hørt af dem, der lever og ånder, det jeg skriver om..
Jeg drømmer om at blive hørt, ikke i min drømmeverden men i nutiden nu.
Jeg er vel bare en en gangske normal blogger, forklædt som drømmer.

Min københavner

Jeg mødte engang en pige, så fuld af livsglæde og smil. Det viste sig hurtigt at denne pige, var mere end blot overflade og billige grin. Hun var helt igennem fantastisk, og mere skøn end folk kunne se. Men jeg så lige igennem hende, så hendes sorg, så hendes smerte. Mens jeg lærte denne pige at kende, begyndte jeg at holde mere og mere af hende. Hun blev en vigtig del af mit liv, og vores samtaler blev fast rutine. Vi delte pludselig alt. Vi lærte sammen at hjerte rimer på smerte, og at leve på engelsk (Læs: Live) omvendt er ondskabsfuldt(læs: Evil) Vi lærte at livet ikke er guld og grønne skove, og jeg håber stadig den dag idag, at hun sætter bare lidt pris på mig. Så kærlig en person, og ikke mindst ærlig, skal man lede længe efter. Jeg tror det skyldes hendes sorg, hendes smerte og ikke mindst hendes hjerte. Hun er smuk, indeni såvel som udenpå. Men hun bære på en hemmelighed. En hemmelighed, jeg er så heldig at jeg ved. Hun er syg, syg i sit hoved. Ikke psykisk, men fysisk. Engang imellem bliver jeg bange, bange for fremtiden, og for at denne fantastiske pige og vores samtaler, ikke længere er del i mit liv. Hun er min københavner, og jyden her ville elske at opleve hende gammel en dag.

Dit sind..

Dit sind forvirre mig.
Det er som en labyrint, man ikke kan finde rundt i.
Jeg har prøvet kun at gå til højre, der efter venstre.
Men det er som om, der ingen udgang er.
Jeg ved ikke hvordan jeg er endt her,
fanget i edderkoppens spind.
Du leger med min hjerne, kaster mig rundt.
Du bilder mig en løgn ind, for blot at fortælle en ny.
Fortæller historier og sande beretninger.
Men jeg ved ikke længere, hvad der er sandt eller falskt.
Hvad der er op eller ned.
Dit sind forvirre mig.
I fagsprog ville du nok blive kaldt dyssocial personlighedsforstyrrelse.
Eller på dansk, psykopat.
Du fortæller om død og ødelæggelse, med et smil.
og ser tegningfilm, mens du græder i en kæmpe sorg.
Dit sind er mørkt og dystert.
glæde ved jeg ikke om du kender noget til.
kærlighed er sikkert et fremmesprog for dig.
Du er helt igennem umulig at finde ud af.
Og jeg ved ikke længere hvem du er.
Men en ting ved jeg dog,
dit sind forvirre mig.

djævlens hånd.

Du kærtegner min krop,
Lader dine fingre vandre.
De danser let over min hud,
Sender kuldegysninger ud.

Du tager min hånd i din,
Lader vores håndflader mødes.
Din finger flyver let over min hånd,
Nusser forsigtige og beroligende.

Du holder mig hårdt fast,
Lader mig føle din varme.
Dit greb svækkes aldrig,
Jeg føler mig tryg og sikker.

Du samler din hånd,
Lader din knytnæve blive stærk.
Dine slag vælter ned over mig,
Ødelægger det du før passede på.

Du knytter næven igen,
Lader det sidste slag falde.
Du tager mig igen i dine arme,
Nusser mine forslået krop.

Du ejer djævlens hånd.
Lader den udnytte enhver situation,
Dine hænder er som en ondskabsfuld leg,
Men jeg drages alligevel.