Mine stemmer.

Jeg har disse her stemmer, stemmer der kommentere hver en lille ting. Stemmer der fortæller mig at jeg er uduelig og intet værd. Mine stemmer er ikke søde, de råber og skriger i munden på hinanden. Sviner mig til. En enkel beder mig om at skade mig selv, mens en anden siger jeg burde ende mit liv. Jeg ved de tager fejl, men alligevel lytter jeg engang imellem. Før i tiden, gjorde jeg alt de sagde. Hoppede og sprang for dem. Men jeg er klogere nu. Jeg er ældre. Jeg ved de ikke er virkelige, ved at det blot er min sygdoms spil. En leg, min hjerne leger med mig, og jeg vil ikke lege med længere. Jeg har fået nok, nok at død og ødelæggelse. Nok at mine stemmer. Så jeg siger stop, hold og la'vær. Men de er der stadig. Stemmerne. stille og rolig i baggrunden. Mon de nogensinde forsvinder helt?