Den kunstige.

Din hud er brun, som havde du været en uge i syden. Dine kinder skinner i solen mens man kan se din tydelige kant rundt i ansigtet. Du går i dyrt designer tøj, gemmer dit usikre jeg væk, når det kunstige hår er sat op. Du bilder dig selv ind du gør det for din egen skyld, du vil jo gerne være lidt lækker. Du glemmer bare konsekvenserne af dine valg. Huden der begynder at rynke før du fylder 30 og håret der langsomt falder af på grund af alle de kemikalier du smider i hver månede. Du er sikkert meget smuk, bag hele denne forestilling du putter på hver morgen. Men jeg ville aldrig vågne op, og se dit ansigt i min pude.

Min krop er nok en smule bleg, men solen har givet mig en gylden glød. Du ser ingen kant efter make up, naturen har givet mig hvad jeg behøver. Jeg har ingen grund til at style mig op hver dag, engang imellem til fest må være nok. Mit tøjskab er længe fint, uanset hvad mærker det indeholder. Jeg prøver at bilde mig selv ind jeg gør det for min egen skyld, men alt i alt er jeg bare tilfreds med mig selv. Jeg behøver hverken en masse make up eller ekstra hår, jeg acceptere min krop og smiler når jeg falder i søvn. Jeg har ingen at imponere udover fyren der kysser mit eget ansigt godmorgen når solen står op.

Jeg har prøvet dine ting, din make up og din stil. Men jeg blev hverken mere lykkelig eller mere smuk af den grund. Skønhed kommer indefra, igennem øjnene der smiler og munden der leer. At du er glad og hviler i dig selv, er det smukkeste på denne jord. Så drop spartelmassen og den unaturlige farve. Gid det tid og skønheden vil komme af sig selv.

Som den kære sys siger “Sluk for youtube og kom ud i solen, flash dine blege ben og sommerkjolen”