På mine skuldre.

Mine skuldre er sænket, og bøjet.
På dem ligger mere vægt end et menneske normalt kan bære.
Jeg er tit overbevidst folk kan se hvad jeg bære rundt på.
Se mine dæmoner og se mine smerter.
Jeg prøver at smile, på trods af smerten.
Smerten fra mit hjerte - som jeg nu bære på mine skuldre.
Smerten ligger på mine skuldre, da mit hjertes sten er for stor.

Mit hjerte bære det der er nært.
Det som gør mest ondt og som er tættest på.
Mine skuldre tager resten samt dæmonerne.
Dæmonerne kvæler mig, hænger rundt om min hals.
River i mit hår og flænser det af.
Jeg dækker min hals med tørklæder så ingen ser.
De mærker, som dæmonerne har lavet.

Jeg prøver at rette mig op, få mine skuldre i vatter.
Men de falder sammen, giver op.
Vægten er for tung, og jeg er for svag.
For svag til at jage dæmonerne bort og gøre op med fortiden.
Jeg tør ikke se dem i øjnene, og lugte til deres rådne duft.
Lugten bringer kvalmende følelser frem, blot jeg drejer mit hoved.
Jeg prøver at se ligeud, og gå den lette vej.

Jeg vælger den lette vej, den nemme vej i livet.
Jeg drejer ikke, i frygt for sammenstød med mine dæmoner.
Dæmonerne griner, griner af min svaghed.
De ser alle fejl, alle mangler.
Ser når jeg begår samme fejl, som startede det hele.
Fejlen som satte dem på mine skuldre.
Så de for evigt kan tvinge mig til at vælge den lige vej.

Kan du se mine skuldre er tunge og bøjet?
Kan du se det lig af en dæmon på mine skuldre?
Kan du høre den hylende lyd af smerte?
Kan du lugte den rådne duft, af menneske død som hænger i luften?
Kan du smage kvalmen der sniger sig op af halsen?
Kan du se hvad jeg bære rundt på?
Kan du se, hvad jeg ser, når jeg kigger i spejlet?