onsdag den 21. august 2013

Øjeblikket.

Snigende trænger den sig ind på mig,
skønt jeg er fuldstændig forberedt på hvad der vil ske.
Langsomt, nærmest krybende kommer den,
kræver sin ret til pladsen omkring mig, inden i mig.
Stille, som en uskyldig baggrundsstøj,
starter den, før lyden pulsende bliver højere.
Som høje hjerteslag der banker for mit indre øre,
begynder den rytmiske trommen at flyve imod mig.
Stemmerne begynder at skrige mig ind i hovedet,
viberationerne virker påtrængende på min krop.
Jeg overgiver mig fuldstændig til øjeblikket,
lytter bare til ordrerne der flyver rundt omkring mig.
Min krop falder hurtigt ind i rytmens slag,
mens min tunge kaster med stødende ord.
Et lille smil danser legende på mine læber,
mens jeg nyder musikken der flyder hele min verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar