Natten begynder at bryde frem,
mørklægger den tomme kirkegård.
Jorden begynder at flække,
lukker op for en hel ny verden.
En hånd trænger igennem,
mens den rådne lugt melder sig.
Jeg rejser mig sammen med de andre,
går med stive ben igennem byen.
Vi går på jagt efter dem vi engang lignede,
på jagt efter frygtfuldt menneskekød.
Jeg ejer ingen sympati,
kender ikke til skyldfølelse.
Jeg bider og jeg flår,
som var det mit livs skæbne.
Skrigene skære sig igennem natten,
når vi finder vores ofre.
I kan ikke stoppe denne masarker,
redde de levende fra de døde.
Jeg har min hær af rådne kroppe,
i natten hvor zombierne hersker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar