I biografen

Mørket er tæt, men da rulleteksterne begynder at køre tændes lyset langsomt. Et par søvnige øjne begynder at blinke, prøver at vænne sig til det bløde lys. Folk begynder at røre på sig, en utålmodig sjæl rejser sig og går imod døren med jakken i hånden. Giver sig ikke tid til at stoppe op og tage den på. Folk begynder langsomt at tage sine jakker på, gå imod skraldespanden og smide deres rester ud. Pludselig fare et skrig igennem salen. Som en lyn vender alle sig for at se hvor skriget kommer fra, men det eneste de ser er en skikkelse der løber tværs igennem salen og imod udgangen. Som om tiden stod stille, står de alle forstenet. Stirre mod enden af lokalet, imod hjørnet hvor lyset ikke når frem. Tøvende kigger de rundt på hinanden, overvejer kort deres næste træk. Det føles pludselig som om de står i en gyserfilm, som den de netop har set. En modig sjæl træder et skridt frem, men stopper så alligevel op igen. “kom nu” lyder det ivrigt fra en anden. Han kigger tilbage på flokken, føler sig nærmest som deres leder. Langsomt begynder han at gå op af trapperne, imod hjørnet længst mod højre. Pludselig går døren op, og alle fare sammen. “Hvad laver i her? Filmen er for længst færdig, og vi skal i gang med den næste” forvirret står de alle stumme, ikke en lyd kommer der forbi deres læber. “Jamen…” er der pludselig en der får fremstammet. “Jamen hvad?” langsomt går lederen tilbage ned af trapperne, imens han tager sin jakke på. Det er ikke hans problem, det kommer ikke ham ved. Folk de flokdyr de er, begynder resten af følge i hans fodspor. Stemningen er trykket da de går imod udgangen. Langsomt, tøvende. En kigger sig over skulderen, skuler imod hjørnet igen. Hvad var der, der oppe? Salen ligger stille hen, og kontrolløren begynder at gå op af trapperne. Tjekker om alle er ude, og om alt er taget med. Han starter i højre hjørne, men stivner pludselig. han vender sig om og kaster galde op på gulvtæppet.