Det store hav.

Det dybblå ocean ligger åbent for dig. Dine bare tæer er let begravet i det hvide sand, og solen står højt på himmelen. Din hud gløder let, af sveden der springer ud af dine åbne pore. Langsomt tager du dit tøj af, smider det i det varme sand. Med tunge skridt går du ud i vandet, til du til sidst ikke kan bunde. Din vægt forsvinder pludseligt, og dine fødder letter fra den sandfyldte havbund. Havet bære dig, som var du et fjer i luften. Vinden bevæger sig over dit hoved, sætter liv i det ellers så stille hav. Du trækker vejret dybt, og luften fylder dine lunger. Dit hoved bliver begravet under de tunge bølger men du høre ikke det uvejr der nu tordner over vandets overflade. Dine øjne ser klart igennem det lyse vand, mens du svømmer langs havbunden. Kigger på vandplanter og havets dyr. En nysgerrig fisk svømmer drillende omkring dig, og du gribes af dit indre barn. Leger let med fisken mens du svømmer i cirkler rundt om en sten. Du rammes pludselig af en skærende panik. Dine lunger skriger efter ny luft, og pr refleks ånder du ud. Forvirringen griber dig, og du når ikke overfladen, før du igen trækker vejret ind. Vandet fylder dine lunger, drukner dig langsomt. Druknet, i dit flugtforsøg fra virkeligheden.