Den knuste dukke

På gulvet lå hun, den knuste dukke.
Hendes tøj var revet itu og hendes krop var ødelagt.
Revnen i hendes ansigt, var mærket efter det hårde slag.
Skønheden der engang stod malet over hendes ansigt,
var så hurtigt forsvundet.
Hun var blot en sølle ødelagt udgave af sig selv,
ugenkendelig for de mange børn og voksne der elskede hende.
Nu lå hun bare hjælpeløs på gulvet, uden at røre på sig.
Der var ingen til at tage hendes hånd,
ingen til at hjælpe hende op fra gulvet.
Hun stod ikke til at redde,
skaden var allerede sket.
Man kunne måske lappe hendes kjole,
og skjule mærket med lidt maling.
Men hun ville aldrig blive den samme smukke dukke.
Var dette hendes skæbne ?
Skulle hun møde døden her på det støvede gulv?