Unormal?

min tankegang er så brutal, dette kan umuligt være normal. Jeg høre stemmer dagen lang, om natten kan jeg stadig høre deres klang. Jeg drømmer om død og ødelæggelse, jeg på den lukkede burde have en tvangsindlæggelse. Jeg burde virkelig ikke gå alene rundt, det for ingen kan været sundt. at føle sig som palle alene i verden, det er ikke nemt alene at danse valsen. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal stille op, jeg ender nok snart på intensiv med drop. For jeg har smerter udenpå såvel som indeni, nogen ville måske kalde mig et geni. fordi jeg stadig gå på to ben, selvom jeg ingen venner har, ikke en eneste en. Men jeg har mine stemmer, og jeg har mine tanker, mit hoved jeg ofte ind i muren banker. nu må det stoppe, holde og lade vær, de er jo nærmest efterhånden en hel hær. Men er det mig som er unormal, jeg føler mig jo egentlig ikke så gal.