onsdag den 13. marts 2013

Dit eventyr

Du venter stadig på prinsen på den hvide hest, men må nok snart indse det kun sker i eventyr. Vil ingen dog give dig dit eget eventyr, din helt egen personlige historie. Med dit eget navn, en drage og prinsen der dræber trolden. Du vil have frøer og glas sko, den grimme heks og onde søstre. Du vil have det hele, ikke kun det halve, hvis det bare betyder du får din prins. Du vil have dybe skove og store slotte, magiske feer og stolte heste. Men der er ingen forfatter der kan fører kuglepennen, den magiske kuglepen der skal skrive din historie. Du må selv i gang, lege med din sukkersøde fantasi. Skrive dit eget eventyr, så du kan blive lykkelig og leve til dine dages ende. Men hvorfor tror du eventyret vil gøre dig lykkelig? Fordi det står skrevet i alle bøger? Hvornår er sandheden begyndt at stå skrevet i eventyrbøgerne? Du glemmer linjen imellem virkelighed og fiktion. Glemmer at lykken ikke kommer så let. Lykken skal nok komme, både med og uden prinsen. Du glemmer blot at åbne dit vindue så lykken kan komme ind. Så din lykke kan skrive dit eventyr for dig. Lede prinsen lige i dine arme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar