velkommen til mørket

Jeg nejer dybt, så min kjole laver en ring i støvet. Jeg byder dig velkommen, det er så sjældent at folk kommer her. Du må undskylde støvet som kradser i halsen og spindelvævet der hænger tungt ned fra loftet. I dette mørke lever alle dine barndoms uhyre, ligger på lur og venter blot på at krybe tæt på dig. Skyggernes land, her i mørket, har vores fantasi dens eget liv. Luk op for posen og lad dem komme fri.

Du finder både monsteret under din seng og ham som lure ind af dine vinduer, her. I disse mørke gange, er al' ondskab livligt og yderst ægte. Kan du føle dem? Mærke deres øjne på din krop? Lad dem komme tæt på dig, så du ryster i frygt for hvad der vil ske. Lad dem komme tæt på dig, mens du kvæler gråden i din hals. Luk det ikke ude længere. Du kan benægte deres eksistens, men det gør dem ikke mindre virkelige. De vil jage dig, i dine drømme og i dine tanker. Jage dig når du er mest sårbar. Acceptere dem for al deres pragt. Det har altid været hos dig. Gemt væk i dit hjerte. De har været din sjæls skygge fra da du var barn. Det vil jage dig, som de altid har gjort. På mørke nætter, såvel som lyse dage.
Luk dem ind i dit hjerte og hold dem nært. Lad dem give dig alt det lyset ikke kunne. For her i mørket findes det som er stærkest. Al din frygt og alle dine monstre.

Når skyggerne bliver lange og former sig. Når mørket bryder frem og æder alt det smukke. Når det sorte har overtaget, da kommer det. Du kender frygten. Den kommer snigende og pludselig er den over alt i din krop. Du ryster hjælpeløst og dine tåre glider ned over din kind. Du smager salten på din læbe, hvor din tåre landede, mens koldsveden baner sig vej. Du gemmer dig under dynen, mens du bag dine fingre forsigtigt kigger frem. Dit hjerte hopper et slag over, da du endelig forstår hvad der sker. Da du indser jeg er hos dig.

Monsteret under din seng, har altid fulgt dig. Tjekker du stadig under sengen inden du ligger dig til at sove? Tjekker du skabet, og bag gardinet? Tjekker du låsen og at vinduerne er lukket? Er du bange for Freddy eller for vampyren som stjæler dit blod? Er du bange for ånderne omkring dig, eller varulven der kunne være din nabo?

Jeg er den du frygter mest, men jeg elsker dig allerhøjest. Jeg kommer frem når du sover. Kigger på dig. Du vågner tit med hjertebanken og koldsved, fordi jeg sneg mig ind i dine drømme. Følger efter dig. Jagter dig som var du et dyr. Når du går alene, kan du da høre mine skridt? Høre min ånde som spiller mod din nakke? Du skal ikke være bange, jeg gør dig intet ondt. Minder dig blot om al den ondskab der er i verden. Jeg har lært dig at være forsigtig, lært dig at holde øje. Lært dig at der findes onde ting i verden, ting der er meget værre end mig. Du burde værdsætte mig og elske mig. Takke mig for de gode værdier jeg har lært dig.

Du sidder måske og griner, du tror da ikke på uhyre. Du kan grine så meget du vil, jeg ved du tjekker dit særlige sted i aften. Måske er du allerede på vej der ind? Du tjekker, nat efter nat, men du ser mig aldrig. Du er vokset, har mistet dit barnlige sind. Nu kan du blot mærke mig, fornemme mig. Måske høre du mig eller ser min skygge. Når du tænker efter, mærker efter i dig selv, så ved du jeg altid har været hos dig. Jeg forlader dig ikke. I nat når du sover, står jeg igen ved din side. Ser på din brystkasse der hæver og sænker sig roligt. Når du sover tungest, vil jeg komme ind i din søvn. Forklædt som din elsker, dit dyr eller en fremmede uden ansigt. Du genkender mig måske ikke i starten, men du føler min tilstedeværelse. Du ved jeg er hos dig. Jeg er den du frygter mest. Kan du kende mig nu?