Til grin.

Du flyver så højt. Lever i en evig rus, høj af din selvtillid og troen på dig selv. Du gør dig bedre end du er. Tror verdenen drejer rundt omkring dig. Du føler dig på toppen, tror aldrig du kan falde ned. Jeg kan sige hvad jeg vil, jeg ved du aldrig kommer ned der fra. Din rus er så stor, at ingen kan trænge igennem. Du tror du er guds gave til kvinder, manden der burde sidde på tronen. Du er ikke prisen på den hvidehest, for mig. Dit selvglade smil og din egoistiske stil, tvinger kvalmen op i halsen på mig. Da jeg indså hvor lav du er, mistede jeg respekten. Du er til grin, tro hvad du vil. Du er så fucking stolt af dig selv. Men af hvilken grund? Hvad med alle dine fejl? Dem som alle ser? Du tror stadig livet ligger for dine fødder, men du tager grusomt fejl. Du brænder dine broer, ødelægger det for dig selv. Du tror måske du ramte mit hjerte? Tror du gjorde en forskel for mig? Du er intet - Selvom du er så meget. Jeg går lige ud og brækker mig, holder du så din kæft når jeg kommer tilbage?