Livets ur.

Livets ur er frosset i tårnet.
Den tykke tåge med sodende lugt,
hænger tungt i de tomme gader.
Urets motor er brændt sammen,
har lagt land og rige forladt.
Fodspor med deres ensomme lyd,
intensivere tavshedens rungen.
Jeg har hverken håb eller tro,
har mistet livs gnisten og glæden.
Det liv jeg lever, gør livet til et helvede.
For dem der må leve med mig,
kende til mine fejl og mangler,
for dem føler jeg medlidenhed.
Deres viden bliver deres død.
Jeg har gjort det helt efter bogen,
og jeg klapper mig selv på ryggen.
Jeg har stoppet livets gang,
nok for en kort stund men jeg vil sejre,
stoppe livets ur for altid. Dødsdømt er livet.