Spritbilisten

Du ændrede alt den nat. Ødelagde mig, knuste mig. Jeg lå på briksen i flere timer, men de kunne intet stille op. Pludselig følte jeg ikke noget længere, følte ingen smerte. De besluttede at nok måtte være nok, og jeg forsvandt ud igennem døren..

Jeg fandt dig hurtigt, vidste præcis hvor jeg skulle lede. Du sad og var i gang med din fjerde øl, ligesom du var godt i gang den aften. Jeg satte mig roligt ved din side, og du fornemmede hurtigt min tilstedeværelse. Du gav bartenderen tegn på at han skulle give dig en ny, mens du bundende resten af din øl. Sådan sad vi længe, og hver gang jeg lagde hånden på din skulder, bestilte du en ny.

Til sidst gav du efter, begyndte at gå imod bilen. Vi satte os begge ind, uden at sige et ord. Du vidste udmærket godt hvad klokken havde slået, men alligevel satte du nøglerne ind. Præcis som du gjorde den aften. Du tændte ivrigt for radioen, prøvede at lukke min tilstedeværelse ude. Men du kunne ikke benægte at jeg var der.

Da du satte bilen i gear og kørte hjem, brød tårerne op i dine øjne. Du trykkede speederen i bund og tøvede ikke et sekundet da du kørte igennem det lyskrydset der vidste rødt. Du skulle hjem, og det skulle gå stærkt. Sikkerhedsselen hang pænt og dinglede, de knuste ribben havde åbenbaret ikke lært dig noget. Som vidste du hvad der skulle ske, trykkede du hårdere på speederen, tvang bilen til at give alt hvad den havde i sig. Da du kom til svinget reagerede du ikke. Bilen kørte ind i rækværket og fløj rundt. Du blev slynget rundt i bilen mens jeg stod uden for og så på. Da bilen landende på taget stod du pludselig ved min side og så til. Alt imens falckreddere kom til men der var intet at gøre.

Dagens avis ville fortælle historien om spritbilisten der havde dræbt en, og langt om længe selv fik hvad han fortjente. Han mødte døden på samme måde som han havde taget et. Med en promille for høj til at skrive om og en fart der overskred alle regler. Selv i døden vil jeg være din tro følgesvend. Minde dig om det liv du tog.