Tryghed og varme

Kold og skærende som en kirurgs skalpel,
tvinger vinden sig ind igennem min åbne dør.
Mørket hersker, uden for mit lukkede vindue,
mens jeg bader i det kunstige lys fra lampen.
Selvom ondskaben kan vade lige ind i mit hjem,
føler jeg sikkerheden som et tykt tæppe på min krop.
Men frygten kryber langsomt op i mig,
når jeg tænker på hvem der gemmer sig i mørket.
Søger ly i natten, så de kan bevæge sig frit.
Dybt inde i mig selv indser jeg langsomt,
at jeg ikke frygter andre end mine artsfæller.
De selv samme mennesker der skaber min tryghed,
er dem der kan fjerne den hurtigere end noget andet dyr.
Jeg drikker stille min te, mærker varmen sprede sig i mig.
Mit tv kører uforstyrret foran mig,
fuldstændig ligeglad med mine tomme blikke.
Mine tanker er langt væk fra denne varme trygge stue,
de befinder sig i et hus hvor tvivlen hersker.
Vinden der blæser igennem min åbne dør,
er pludselig et tydeligt bevis på, hvor tæt på faren er.
Min stabile tryghed bliver ubevidst forstyrret,
når jeg tænker på, hvor højt jeg ville ønske,
at jeg blot kunne give dig en bid, af min tryghed og varme.