tirsdag den 17. september 2013

Tilbage blik.

Dagen var egentlig lang,
krævende men rolig.
Den let røde farve,
danser over mine bare skuldre.
Beviset på solens kræfter,
mærket efter et par timer ude.
Omgivet af venner og familie,
glæde og en masse smil.
Smerten i min ryg,
minder mig om jeg igen har dummet mig.
Løftet lidt for meget,
givet en hånd for meget med.
Smøgen imellem mine læber,
brænder hurtigt ned mod sit mål.
Det kradser let i min hals,
og den sidste smøg er snart røget.
Jeg burde ikke åbne en ny,
alligevel ryger papiret af pakken.
Min pung er igen tom,
som var pengene fløjet ud.
Dog er jeg mæt og mit køleskab fyldt,
faktisk mangler jeg intet.
Hovedpinen begynder at melde sin ankomst,
tigger mig om at stoppe.
Men jeg skal bare lige,
du kender det jo godt.
Mine øjenlåg er tunge,
og jeg gaber dybt igen.
Jeg burde finde min seng,
og ikke blive ved.
Alligevel sidder jeg her,
nyder stille mit tilbage blik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar